Software er en relativt ny opfindelse, som ikke engang har eksisteret i 100 år. Ikke desto mindre er software i dag fuldstændig afgørende for nærmest alt, hvad vi mennesker foretager os i det moderne samfund.

Overalt omkring os findes hardware: Computere, telefoner, computerudstyr og Internet of Things. Men alle disse produkter er ingenting uden software, som giver dem funktionalitet og betjeningsmuligheder. Uden software er hardware ganske enkelt ubrugeligt, og uden hardware kan software ikke virke.

Men software er ikke bare software. Bliv klogere på, hvilke former for software der findes, hvilke danske virksomheder der arbejder med software, hvor stor betydning software har for samfundet, og hvilke sikkerhedsudfordringer software rejser.

Læs også: Alt om hardware – hvilke slags computerhardware findes der?

Hvad er software og it?

For bedre at forstå, hvad software er, bør vi anskue software i en bredere sammenhæng.

Informationsteknologi

Inden for den brede kategori af teknologi har vi grenen informationsteknologi (it), som dækker over alt, der har at gøre med computerteknologi. It involverer blandt andet software, ligesom der også inddrages hardware og netværksteknologier.

Informationsteknologi kan inddeles i fire historiske perioder:

1. den før-mekaniske fase (3000 f.Kr. til 450 e.Kr.)
2. den mekaniske fase (1450 til 1840)
3. den elektromekaniske fase (1840 til 1940)
4. den elektroniske fase (1940 til i dag)

Det er i sidstnævnte fase, at software er kommet ind i billedet. Den engelske matematiker, logiker og filosof Alan Turing fremsatte nemlig teorien om software i 1935. Allerede i 1940’erne udkom den første form for software, der var skrevet i binær kode.

Software

Så hvad er software helt præcist? Software er et sæt af instruktioner eller programmer, som fortæller computersystemer, hvad de skal gøre, og hvordan de skal løse forskellige opgaver.

Software findes i flere niveauer i computersystemer. I de laveste niveauer inden for programmering får hardware såsom en computerprocessor (CPU) og et grafikkort (GPU) instruktioner i form af binær maskinkode. Denne form for software arbejder med registre, hukommelsesadresser og call stacks.

I de såkaldte højniveausprog, hvor det meste software udvikles, anvendes forskellige programmeringssprog med en høj abstraktion fra maskinekode. De forskellige højniveausprog har hver deres sæt af instrukser til at afvikle forskellige slags software med forskellige formål. Denne form for software arbejder med arrays, boolske operatorer, funktioner, komplekse tal, objekter, sløjfer, tråde og variable. C#, Java, Perl, PHP, Python og Visual Basic er alle eksempler på højniveausprog.

Hvilke typer af software findes der?

Software kan inddeles i tre forskellige overordnede typer:

Systemsoftware

Systemsoftware er operativsystemer såsom Windows, macOS, Linux, Android og iOS. Systemsoftwaren gør det muligt at betjene hardware og fungerer også som platformen, hvor applikationssoftware kan afvikles. Begrebet systemsoftware dækker ligeledes over spilmotorer såsom Unity, Unreal Engine og CryEngine, søgemaskiner såsom Google, Bing og Yahoo! og Software as a service (SaaS). Firmware og enhedsdrivere er også systemsoftware.

Applikationssoftware

Applikationssoftware er det, som flest associerer med software. Det hjælper brugere med at foretage forskellige opgaver og kan være alt fra skriveprogrammer og video- og billedredigeringsprogrammer til spil og antivirusprogrammer.

Programmeringssoftware

Programmeringssoftware er det software, som bruges til at skabe anden software. Der findes hundredvis af programmeringssprog, som alle har forskellige egenskaber og formål. Programmeringssoftware kan blandt andet være en compiler, der bruges til at oversætte kildekode fra et højniveausprog til et lavniveausprog såsom assembler-kode, objektkode og maskinekode. Programmeringssoftware kan endvidere være en debugger til at fejlfinde kildekode, en fortolker/interpreter og en teksteditor.

Der kan knyttes forskellige licenser til al software. Freeware er software, som er gratis at bruge. Shareware er software, som kan anvendes gratis i en begrænset prøveperiode, eller som kan bruges i en gratis udgave med begrænset funktionalitet. Derudover findes der også open-source software, som frit kan modificeres og distribueres. Dertil findes også software, som koster penge at bruge – enten som engangskøb eller i form af et abonnement.

De største danske software- og it-virksomheder

Når det kommer til software, står Danmark som nation meget stærkt. Det er alle danskere, der står bag programmeringssprogene C++, C#, PHP, Typescript, Ruby on Rails, Turbo-Pascal og Visual Prolog.

Der er også flere store softwareløsninger, som er udviklet af danske virksomheder og startups. Det danskstiftede firma Unity Technologies står bag spilmotoren Unity, som er en af de mest anvendte spilmotorer til at udvikle computerspil. Intet mindre end 2 milliarder aktive brugere spillede i 2020 et spil, som var udviklet med Unity.

Andre store softwareløsninger, som har vokset sig til store globale spillere inden for deres felter, er:

• Kundeserviceplatformen Zendesk
• Kundeanmeldelsesplatformen Trustpilot
• Den nu opkøbte og lukkede fitnessapp Endomondo
• Madbestillingsfirmaet Just Eat
• Vinappen Vivino
• Platformen til måling af medarbejderengagement, Peakon
• Rejsesøgemaskinen Momondo
• Hjemmesideoptimeringsværktøjet Siteimprove
• Fintech-virksomheden Tradeshift
• Samarbejdsværktøjet Podio
• Automatiseringsværktøjet LeapWork

Andre store virksomheder i Danmark, som helt eller delvist arbejder med software – enten 100 procent danske eller udenlandske selskaber med danske afdelinger – tæller:

• A. P. Møller-Mærsk
• Accenture
• Bang & Olufsen
• Activision Blizzard Nordic
• Carlsberg
• Citrix Systems Denmark
• Danmarks Radio
• Danske Bank
• Dell
• Deloitte Nordic
• Digitaliseringsstyrelsen
• Forsvaret
• F-Secure
• Google Danmark
• Grundfos
• IBM Danmark
• IO Interactive
• IT Minds
• KMD
• LEGO
• Microsoft Danmark
• Netcompany
• Nets
• Novo Nordisk
• Oracle Danmark
• PwC
• Rambøll
• SAP Danmark
• Siemens
• Systematic
• TV2
• Vestas

Hvilken betydning har software og it?

Computere og software er en relativt ung branche, men ikke desto mindre tilskrives den af mange en enorm betydning for det moderne samfund.

Den store indflydelse, som software har, hænger naturligvis sammen med, at den er her, der og alle vegne i vores liv. Software er meget mere end ’bare’ styresystemet og applikationerne på en computer og smartphone.

Software er en af de medvirkende årsager til, at vi også kan gå på internettet overalt, at vejnettet reguleres med lyssignaler eller at vi nemt kan overføre penge til hinanden. Ja, faktisk er det meste af vores samfund efterhånden bundet op på softwareløsninger.

Når vi skal ringe til 1-1-2, er vi afhængige af vores mobiltelefoner og operatørernes software. Når vi skal have livsnødvendig behandling på hospitalet, er vi afhængige af, at maskiner og apparaters software fungerer. Og når vi tager flyet fra a til b, er vi afhængige af, at softwaren, der styrer flyets autopilot-funktion, fungerer.

Selv områder, som traditionelt har været velfungerende uden brug af software, er i dag blevet afhængige af software. For eksempel er nutidens dyre John Deere-landbrugsmaskiner avancerede computere med smarte automatiserede systemer, som gør høsten mere effektiv.

Selv forsvarsopgaver rykker over på softwareområdet, fordi menneskets øgede afhængighed af digitale tjenester og softwareløsninger tilsvarende gør disse til oplagte mål at ramme.

Vi er med andre ord blevet vant til en hverdag fyldt med teknologi, og vi sætter hele dagligt vores lid til, at software gør det, som vi har programmeret det til at gøre.

I fremtiden vil software spille en stadig større rolle som følge af udbredelsen af kunstig intelligens (AI) og maskinlæring. Det store spørgsmål er, om vi kan fastholde kontrollen med, hvad software med kunstig intelligens i praksis gør i forhold til, hvad den er programmeret til at gøre.

Læs også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud

Software er mål for skadelig software – eller malware

Lige så meget software har beriget vores hverdag med nye anvendelsesmuligheder inden for nærmest alle områder, lige så mange potentielle farer og sikkerhedsudfordringer åbner det også en dør for.

Software er ikke sikrere end de programmører, der har udviklet det – og vi mennesker er som bekendt ikke fejlfrie. Det er derfor blot et spørgsmål om tid, før it-kriminelle finder den eller de sikkerhedshuller i noget vigtigt software, som kan være til stor ulempe for befolkningen.

Vi sætter ikke kun vores lid til, at de mange softwareløsninger, som vi bruger i vores hverdag, fungerer. Vi sætter i den grad også vores lid til, at softwareløsningerne er sikre, og at de opbevarer vores personlige data på forsvarlig vis.

It-kriminalitet koster samfundet dyrt

En fjerde type af software, som hidtil ikke har været nævnt, er malware – altså skadelig software. I en rapport fra McAfee og CSIS blev de globale økonomiske tab som følge af it-kriminalitet i 2020 vurderet til at koste verdensøkonomien svimlende 6,3 trillioner (6,3 million millioner) kroner. Det svarer til cirka 1 procent af hele verdens bruttonationalprodukt.

Malware kan tvinge vigtig infrastruktur i knæ

It-kriminelle har i årtier haft stor succes med at udvikle malware, som kan sprede sig som en steppebrand i forskellige softwaremiljøer. Det kan for eksempel e-mailklienter, styresystemer eller i netværkssystemer. I de senere år er der sket en enorm vækst i randomware-angreb, hvor hele virksomheders it-systemer og værdifulde data bliver taget som gidsel.

Nogle af de mest alvorlige cyberangreb har ramt NASA, Estlands regering, ministerier, banker, aviser og tv-stationer, Ukraines energinet, Irans atomprogram og en lang række store virksomheder såsom Sony, Yahoo! og Adobe. Derudover må man heller ikke glemme, at software også har gjort det nemmere at udføre andre kriminelle handlinger såsom afpresning, stalking og deling af børnepornografi.

Menneskets afhængighed af software er altså bestemt ikke omkostningsfri. Til trods for, at it-kriminalitet koster verdensøkonomien dyrt, repræsenterede den såkaldte globale digitale økonomi ifølge FN op til 15,5 procent af det globale bruttonationalprodukt i 2016. Den digitale økonomi dækker over hele verdens samlede netværk af økonomiske aktiviteter, transaktioner og interaktioner som følge af informationsteknologi.

Se også: Nyheder om software og it-løsninger