Tusindvis af iværksættervirksomheder blomstrer hvert år op, og selv om mange af dem ikke klarer skærene af mange forskellige årsager, har det danske iværksætterliv enorm betydning for dansk erhvervsliv og samfundet generelt. De fleste store danske erhvervssucceser såsom A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk og Vestas har alle en historie, der går tilbage til en tidlig begyndelse, hvor virksomhederne var unge startups.

Det er derfor altafgørende at sikre nutidens startsups de absolut bedste vilkår i alle faser af virksomhedernes udvikling. På den måde kan vi med nutidens mange spændende iværksættervirksomheder skabe fremtidens erhvervssucceser.

I denne artikel gør vi dig klogere på, hvad iværksætteri er, hvor mange iværksættere der findes i Danmark, og hvilken betydning iværksættere har for samfundet. Få også gode tips til, hvordan man bliver iværksætter og få overblik over de mange glimrende ressourcer, der er til rådighed for danske iværksættere.

Hvad er en iværksætter?

En iværksætter er en person, der arbejder som selvstændig ved at have startet egen virksomhed op. Begrebet iværksætteri er flertydigt, og der findes ikke én international anerkendt definition på, hvad en iværksætter er. Det kan også dække over alt, der kan siges at skabe værdi eller det at udvise initiativ og igangsætte aktiviteter.

Den smallere definition af iværksætteri omhandler udviklingen og oprettelsen af nye virksomheder og er den mest udbredte forståelse af iværksætteri.

Startupvirksomheder er desuden forbundet med høj usikkerhed og risiko, fordi virksomhederne kan være nødsaget til at lukke på grund af eksempelvis manglende investeringer, forkerte forretningsbeslutninger, manglende markedsefterspørgsel, reguleringer og økonomisk krise.

Målet med enhver startup er at vækste og inden for en overskuelig fremtid at tjene penge.

Der er ingen fast definition på, hvor længe en iværksætter kan kalde sin virksomhed for en startup. Typisk bliver virksomheder dog ikke længere kategoriseret som en startup efter 4 til 6 år.

Hvor mange iværksættere er der i Danmark?

I 2019 blev der ifølge Danmarks Statistik oprettet 33.930 nye virksomheder. Kigger man på tallene siden 2001, ses der en svag tendens til, at der oprettes flere og flere iværksættervirksomheder. Tager man højde for befolkningstilvæksten, er antallet af nye startups dog meget stabilt.

Mange startups lukker dog ned igen allerede i løbet af de første år. Af de 31.089 virksomheder, som blev oprettet tilbage i 2014, eksisterende eksempelvis kun 14.522 af dem fortsat i 2019. Det er altså 47 procent af virksomhederne, som fortsat er tilbage efter fem år. Det er lidt højere end den gennemsnitlige overlevelsesprocent for virksomheder oprettet siden 2001.

Ifølge Danmarks Statistik falder overlevelsesprocenten for nye virksomheder for hvert af de første fem år:

• Gennemsnitlig overlevelsesprocent efter 1 år: 72,5 procent
• Gennemsnitlig overlevelsesprocent efter 2 år: 61,5 procent
• Gennemsnitlig overlevelsesprocent efter 3 år: 54,4 procent
• Gennemsnitlig overlevelsesprocent efter 4 år: 49,3 procent
• Gennemsnitlig overlevelsesprocent efter 5 år: 44,6 procent

Hvordan bliver man iværksætter?

At starte en ny virksomhed som selvstændig kræver ikke kun en god idé. Man skal også have styr på mange praktiske forhold såsom at etablere selve virksomheden og at komme i gang med at drifte og udvikle den. Det er ikke en nem opgave, og mindre end blot 4 procent af danskerne har ifølge Dansk Erhverv forsøgt sig som iværksættere eller har planer om at blive iværksætter.

Men hvad indebærer det at starte egen virksomhed, og hvordan kommer man i gang? Erhvervsstyrelsen driver den fællesoffentlige platform Virksomhedsguiden i samarbejde med kommuner, erhvervshuse, myndigheder og virksomheder. Virksomhedsguiden har blandt andet en udførlig vejledning eller tjekliste til, hvordan man i tre opstartsfaser kommer i gang som iværksætter. De tre trin er:

Trin 1: Før du starter virksomhed

Inden virksomheden oprettes, bør man undersøge det forretningsmæssige grundlag for den idé, man ligger inde med. Det kan indebære følgende:

• Beskriv og test din forretningsidé
• Undersøg dit marked
• Læg et etableringsbudget
• Få overblik over finansieringsmuligheder
• Fastlæg din forretningsmodel
• Beskyt dine idéer
• Tjek firmanavn og domæne
• Overvej en webshop
• Overvej en ejeraftale, hvis I er flere ejere
• Overvej den rigtige virksomhedsform

Trin 2: Formel etablering af din virksomhed

Virksomheden skal oprettes på virk.dk (Erhvervsstyrelsen), og der skal muligvis skaffes lokaler og andre faciliteter. Etableringsfasen indebærer følgende:

• Registrér din virksomhed
• Husk NemKonto, NemID/MitID og Digital Post
• Få styr på skatten

Trin 3: Drift og udvikling af virksomheden

Når først virksomheden er etableret, går man som iværksætter en tid i møde, hvor virksomheden skal driftes og udvikles. Det kan indebære følgende elementer:

• Styr økonomien med drifts- og likviditetsbudget
• Bogfør
• Før regnskab
• Markedsfør din virksomhed og produkter
• Plej dine kunder
• Når du vil ansætte medarbejdere

Hvilken slags virksomhed kan man oprette som iværksætter?

En helt central del af forberedelserne til at blive iværksætter er at beslutte sig for, hvilken form for virksomhed man ønsker at etablere. Er det kun dig, der skal drive virksomheden, eller er der en eller flere partnere med? Herunder kan du få overblik over de forskellige virksomhedsformer:

Personligt ejede virksomheder

I de personligt ejede virksomheder er det ejeren/ejerne, der hæfter personligt for virksomhedens gæld. Af disse findes der:

• Enkeltmandsvirksomhed, som har kun én ejer, der hæfter personligt for gælden.
• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV), som egner sig til deltids- eller fritidsbeskæftigelser eller en hobbyvirksomhed, man ønsker at tjene penge på.
• Interessentskab (I/S), som er kendetegnet ved at have mindst to ejere (interessenter), som alle hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.

Selskaber

Fælles for selskaber er, at ejeren eller ejerne ’kun’ hæfter for den kapital, som er tilført virksomheden. Dog skal der leves op til flere krav og regler, herunder offentliggørelse af regnskab.

• Anpartsselskab (ApS), hvor ejernes indskud er fordelt på anparter, og hvor ejerne hæfter med deres indskud i selskabet.
• Aktieselskab (A/S), hvor ejernes/aktionærernes indskud er fordelt på aktier, og hvor ejerne/aktionærerne hæfter med deres indskud i selskabet.
• Interessentskab (I/S), som er kendetegnet ved at have mindst to ejere (interessenter), som alle hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.
• Iværksætterselskab (IVS) er udfaset og kan ikke længere oprettes.

Masser af ressourcer til rådighed for danske iværksættere

Iværksættere har et utroligt stort udvalg af ressourcer og tilbud til rådighed, som kan hjælpe med at få realiseret iværksætterdrømmen.

Få hjælp til at udvikle på din forretningsidé

Hvis man går med en drøm om at blive iværksætter og har brug for en introduktion til, hvad det indebærer, er de såkaldte erhvervshuse en rigtig god ressource. Erhvervshusene er tværkommunale kompetencecentre, som tilbyder specialiseret vejledning til virksomheder og folk, som overvejer at blive iværksættere. Der findes seks erhvervshuse i Danmark:

• Erhvervshus Fyn i Odense
• Erhvervshus Hovedstaden i København med filialer i Hillerød og Rønne
• Erhvervshus Midtjylland i Aarhus med filialer i Horsens og Herning
• Erhvervshus Sjælland i Sorø med filial i Vordingborg
• Erhvervshus Sydjylland i Vojens
• Erhvervshus Nordjylland i Nykøbing Mors

Erhvervshusene står desuden bag initiativet IværksætterDanmark (IvDK), som tilbyder målrettede workshopforløb inden for opstart, drift og udvikling af iværksættervirksomheder.

Derudover vejleder mange kommuner også iværksættere med forskellige lokale initiativer. Undersøg eventuelt, hvilke muligheder der er i din kommune.

Dansk Iværksætter Forening

Hvis du vil have det forkromede overblik over alle genveje til alle de ressourcer, der kan være nyttige som iværksætter, kan Dansk Iværksætter Forenings hjemmeside, iværksætter.dk, være til stor hjælp.

Her finder du blandt andet genveje til at oprette virksomhed, salg og marketing, finansiering og kapital, HR og ledelse, koncept og prototype, aftaler og kontrakter, webshops og hjemmesider, revision og bogføring og meget mere.

Erhvervsnetværk

Netværk spiller en stor rolle for iværksættere. Rundt om i landet findes mange forskellige erhvervsnetværk, som gør det muligt for iværksættere at netværke og sparre med hinanden. Det er for eksempel muligt at blive medlem af Dansk Iværksætter Forening eller at få et gratis Iværksættermedlemsskab hos Dansk Erhverv.

Lån gennem Vækstfonden

Vækstfonden, som ejes af den danske stat, tilbyder vækstlån til danske startups, som allerede har produkter og kunder. Der tilbydes også Venture Debt til iværksættervirksomheder, som allerede har sikret sig egenkapital fra en venturekapitalfond, samt et konvertibelt Early Engagement-lån til tidlige iværksættervirksomheder med stort skaleringspotentiale.

Iværksætterpuljen

Iværksætterpuljen er en pulje på 20 millioner kroner, som blev vedtaget i 2020. Iværksættervirksomheder kan ansøge om at få op til 25.000 kroner til at styrke virksomhedens kompetencer og skaffe ny viden, som kan løfte forretningen.

European Angels Fund (EAF Denmark)

European Angels Fund Denmark er en business angel matching-fond etableret af Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som sammen med Vækstfonden matcher business angels (private investorer) med danske iværksætter- og vækstvirksomheder og på den måde skaffer dem yderligere kapital. På Vækstfondens hjemmeside er det muligt at ansøge om et BA Matching Lån, hvis man allerede er i kontakt med en business angel.

Opfinderrådgivningen

En anden vej er gå er at bruge Opfinderrådgivningen fra Teknologisk Institut, hvis man ligger inde med en god idé. Opfinderrådgivningen kan hjælpe med at kommercialisere en idé og opfindelse ved at licensere rettigheder til en virksomhed.

Hvilken betydning har iværksætteri for Danmark?

Iværksætter har stor betydning for dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund helt generelt.

Først og fremmest bidrager startups og iværksættervirksomheder til jobskabelsen i samfundet, idet de fremmer konkurrencen i de brancher, som de opererer i. Startups såvel som etablerede virksomheder konkurrerer nemlig om samme markedsandele. Det øger i sidste ende effektiviteten, innovationen og flere andre processer i danske virksomheder. Iværksætteri er altså lig med nye virksomheder og nye arbejdspladser.

Startups er i sin natur også meget nytænkende og kan bidrage med nye, innovative teknologier på markeder, der er stagneret. De innovative startups kan med deres nye produkter og løsninger også skabe helt nye markeder, som ikke før eksisterede – hvilket igen er godt for samfundsøkonomien.

Rockwoolfonden undersøgte tilbage i 2015 danske iværksættervirksomheder. Studiet viste, at iværksættervirksomheder er mere produktive, mere uddannelsesintensive og betaler højere lønninger end etablerede virksomheder.

Se også: Nyheder om iværksættere