Nyheder om SEO & analyser af Googles Panda & Penquin opdateringer
Løbende Panda og Penquin opdateringer af Googles søgemaskinealgoritmer har gjort det stadig mere meningsløst at benytte linkbuilding som booster for topplaceringer i Googles organiske søgeresultater. Linkbuilding er ekstremt dyrt og potentielt meget skadeligt, idet linkbuilding i Danmark langt hen ad vejen er baseret på links fra PBN (Private Blog Netværk) og Splogs (Benævnelse for Blogs, der spammer nettet med links). En praksis som direkte strider mod Googles retningslinjer for optimal SEO.
Effektiv SEO opnår du først og fremmest ved at publicere relevant indhold af høj kvalitet på et teknisk optimalt website. Brug derfor hellere din tid og penge på at producere indhold (funktionalitet, nyheder, guides, billeder og video) af høj kvalitet og sørg hertil for, at dit website rent teknisk fungerer optimalt på de mange SEO kritiske parametre.
På 24Tech.dk seneste nyt om SEO, analyser af Googles Penquin og Panda opdateringer og her finder du også guides til hvordan SEO kan anvendes til effektiv online marketing ved brug af Advertorials. Vores nyhedsredaktion er kyndige indenfor SEO og ved hvordan effektive Advertorials bør skæres og anvendes som et aktivt online marketinginstrument.
Når det gælder analyser af Googles Panda og Penquin opdateringer, har vi allieret os med SEO-ekspert, Søren Riisager, og hans team af SEO-specialister. Med deres input og analyser vil du få konsekvenserne af Googles Penquin og Panda opdateringer serveret på et sølvfad og dét med tips til hvordan du som website bør indrette dig, som følge af Googles løbende opdateringer.
Redaktionen har også et vågent øje på hvordan virksomhedernes linkbuilding strategi bør udformes ved brug af Advertorials på tematisk relevante websites. Vi bringer derfor løbende guides til hvordan aktører i forskellige brancher bør anvende Advertorials som led i deres online markedsføring. Ved linkbuilding skal man nemlig holde tungen lige i munden så man undgår at investere i virkningsløs og direkte skadelig linkbuilding.
Nicolas Fredriksen
SEO-Kritiker & Stifter af 24Tech.dk.
Guides til linkbuilding med SEO-værdi & skadelig linkbuilding
Hvis websidens indhold teknisk set ikke er i orden, giver det absolut ingen mening at kaste penge efter linkbuilding. Det svarer til at fylde vand i en hullet spand. Hertil skal man være opmærksom på, at køb af links (Linkbuilding) strider mod Googles retningslinjer for SEO-praksis. At bryde Googles retningslinjer kan resultere i at dit website bliver straffet med mindre synlighed i søgeresultaterne eller – worst case – at dit website bliver fjernet helt fra Googles søgeresultater.
“Ifølge Google er det okay at sælge links, så længe linket markeres som Sponseret. Google siger imidlertid intet om linkets SEO-værdi. Jeg er overbevist om, at Sponserede Links har SEO-værdi, men kun i det omfang at de optræder i Advertorials eller Native Advertising der publiceres på tematisk relevante sites med organisk trafik og en høj trust-score”,
Nicolas Fredriksen, SEO-Kritiker & stifter af 24Tech.dk.
Traditionelt har topplaceringer i Googles organiske søgeresultater udelukkende handlet om linkbuilding og antallet af indgående links. I nyere tid er der imidlertid kommet nye boller på suppen idet Google af efterhånden mange omgange har kommunikeret, at teknik og indhold har afgørende betydning for SEO. Linkbuilding er med andre ord ikke længere lige så afgørende for SEO, som det en gang har været.
Opfattelsen af at indgående links vægter mest, hænger desværre stadig ved. Og det til stor skade for SEO som et strategisk begreb indenfor online marketing og for danske virksomheder, som hvert år bruger ekstremt store beløb på ofte helt virkningsløs linkbuilding.
SEO-bureauer tjener kassen på skadelig linkbuilding fra PBN & Splogs
Linkbuilding er essentielt en god, rigtig og effektfuld SEO-strategi, men linkbuilding bør være transparant og ske med åbne kort, og være fokuseret mod at optjene reelle links fra websites der er tematisk relevante for dit eget website. Links i Advertorials og Native Advertising kan opfylde kriterierne for tematisk relevans og transparens, så længe at links bliver markeret som Sponserede.
SEO-bureauerne – de fleste af dem – har desværre en linkbuildingpraksis, der går stik imod Googles retningslinjer. SEO-bureauerne er masseproducenter af linkbuilding og de lover guld og grønne skove til deres kunder når de sælger dem dyre links fra websites uden SEO-værdi.
SEO-bureauerne griner hele vejen til banken, som over årene har gjort det til en guldkantet forretning at sælge værdiløse og i værste tilfælde, meget skadelige links til danske virksomheder. De fleste SEO-bureauer i Danmark har nemlig store kataloger af PBN-sites (Private Blog Network) og Splogs (Spam sites), som de anvender for salg af linkbuilding til danske virksomheder.
Websites i PBN og Splogs kategorien, er kendetegnet ved at have; Lille eller ingen trafik, ingen redaktion, intet reelt indhold og lille eller ingen synlighed i Googles søgeresultater. De er ene og alene til for at levere linkbuilding til danske virksomheder og ofte er det SEO-bureauerne selv, der er de reelle ejere af sites i kategorierne PBN og Splogs.
“De fleste SEO-bureauer i Danmark har gjort det til deres speciale at sælge dig linkbuilding uden værdi. Til gengæld er SEO-bureauerne dygtige til at tage sig godt betalt for snyd og humbug. Hvis du køber linkbuilding gennem et SEO-bureau er der faktisk stor sandsynlighed for, at du bruger penge på links der vil rent faktisk vil skade din virksomheds placeringer i Googles søgeresultater”,
Nicolas Fredriksen, SEO-Kritiker & Stifter af 24Tech.dk.
At linkbuilding i Danmark i stor skala sker fra PBN og Splogs er ikke bare vanvittigt. Det grænser også til bedrageri da Google i mange tilfælde har outet de danske PBN og Splogs, og fjernet dem fra deres primære søgeresultater. Links fra websites som ikke indekseres af Google, er i bedste tilfælde nul kroner værd og i værste tilfælde direkte skadeligt for din virksomhed. At investere penge i din egen undergang er en meget selvdestruktiv strategi.
Redaktionen på 24Tech.dk bringer nyheder der vedrører effektiv linkbuilding, samtidig som vi afslører SEO-bureauer der sælger skadelig linkbuilding og som ikke er tro mod Googles retningslinjer for SEO. Der skal nemlig rigtig mange gode links til, for at opveje et skadeligt link. Effektiv linkbuilding er absolut muligt at opnå, men du bør absolut undgå linkbuilding fra PBN-sites og Splogs. At et sådant vilkår lægges ind i aftalen med SEO-bureauer, bør være et minimumskrav bureauerne må opfylde.
Effektiv linkbuilding opnår du ved medieomtale og Advertorials
Lang historie kort. Medieomtale er King, men Advertorials er en Royal Straight Flush. En god Poker analogi fremmer forståelsen. Medieomtale er tidskrævende og svært, mens Advertorials er hurtige og dyre. Medieomtale og Advertorials er imidlertid lige effektive link-strategier. Advertorials er bare en meget hurtigere og mere præcis SEO-strategi. Og som alle ved. Tid er penge. Hvorfor bruge fem år på at opbygge relevante og værdifulde links ved at ringe og maile rundt til journalister, når du ved brug af Advertorials kan få de samme links allerede i dag.
Linkbuilding bør absolut være en strategisk disciplin og således være en aktiv del af virksomhedens planer for digital marketing. Strategisk planlægning af SEO er ganske enkelt afgørende for hvor virksomheden vil være om 12, 24 og især om 36 måneder. SEO inklusiv linkbuilding handler om; hvorhen man vil være på lang sigt og hvad man reelt gør i dag for at bringe virksomheden derhen den skal være i fremtiden.
Advertorials, Native Advertising, Sponseret Budskab og hvad man nu ellers kan benævne Betalt Redaktionelt Indhold, er absolut noget Google anerkender som et online marketinginstrument.
Det er også derfor Google anbefaler at, sådanne links markeres som Sponserede. Ikke fordi Google har udtalt at Sponserede links ikke har SEO-værdi, men fordi Google, dels pga. af hensyn til GDPR og dels pga. ønsket om transparens, ønsker at deklarere hvilke links en aktør har betalt for og hvilke links en internetbruger klikker på.
Tag nu endelig Google hatten på. Selvfølgelig ønsker Google at bekæmpe spekulativ linkbuilding fra PBN-sites og Splogs. Googles primære opgave er at levere valide og relevante søgeresultater hver gang vi Googler. Hvis Google ikke leverer, kan det hurtigt gå Google, som det bl.a. gik for Yahoo, AltaVista og Jubii. Folk stoppede ganske enkelt med at bruge disse søgetjenester fordi folk mistede tiltroen til deres søgeresultater.
Det er kun seriøse aktører i markedet, der ønsker at investere i deres online aktiviteter.
Aktører som benytter sig af Sponserede links, er med andre ord aktører, der investerer i deres egen fremtid = Google kan føle sig mere trygge ved at bringe sådanne aktører op i sine søgeresultater. Alternativet er hvert fald langt mere skræmmende set med Googles øjne, at Google må sætte sin lid til websites, som bygger links på PBN-sites og Splogs. Google er jo ikke dumme.
De ved udmærket godt, at de sidste websites i verden til at implementere Sponseret Link Tag, vil være alle de spekulative og bedrageriske websites (PBN, Splogs, Link Farme o. Lign.).
Med et Sponseret Link Tag, vil Google stille og roligt gennemføre et effektivt kvælertag på spekulativ og skadelig SEO. Og det er kun godt for de danske internetbrugere, danske annoncører og SEO-bureauer, der faciliterer linkbuilding med Google-værdi.
Væk og ned i graven med SEO-bureauer, der udbyder skadelig linkbuilding fra Splogs og PBN-sites. Fremtidens linkbuilding ligger i Advertorials og Native Advertising.
Linkbuilding ifølge Google & brug af sponserede links i Advertorials
Effektiv linkbuilding opnår du ved at opfordre kunder, leverandører og andre professionelle relationer om at linke til dit website. Det er absolut måden Google vil foretrække det på, men sandheden er, at det er enormt tidskrævende og meget svært. Især i disse tider hvor alle er klar over hvor stor værdi deres links reelt er værd. Hvorfor så give dem væk gratis.
Godt indhold skaber links. Skomager bliv ved din læst. Jo mere du fordyber dig og publicerer din viden online, des større er chancen for at du med tiden bliver anerkendt og får medieomtale. at mediernes interessere for din mening, viden og data vil øge des dygtigere du er og des længere tid du bliver ved din læst.
Links via medieomtale er imidlertid ekstremt tidskrævende da det ofte kan tage mange år før din viden og virksomhed får opbygget tilstrækkelig kredibilitet blandt journalister og kollegaer i din branche.
Set med Googles øjne er links, som neuronerne i menneskehjernen. Internettet er hjernen og links er neuronerne. Uden links vil Google aldrig kunne afsøge informationer og data på nettet og rangere dem ud fra relevans i forhold til hvad der Googles.
Alene derfor og selvfølgelig kun derfor, har links stor betydning for Googles søgeresultater. Linkbuilding er derfor ikke et ondt fænomen set med Googles øjne. Linkbuilding er, eller rettere kvaliteten af indgående links, er absolut et vigtigt element i Googles algoritmer og det er stadig i høj grad på baggrund af links, at Google kan føle sig sikre på at levere relevante søgeresultater når vi Googler. Men. Der absolut grund til at tro, at links spiller en mindre rolle i dag og at Google også har skærpet indsatsen mod spekulativ og ikke reelle links, som f.eks. fra sites i PBN, Splogs, debatforums m.fl.
Der er mange meninger og opfattelser om Advertorials der er markeret som Sponseret Indhold og som har links, der er markeret Sponseret (Iht Googles anbefalinger), har SEO værdi. Altså om links i Advertorials er værdifulde som linkbuilding.
Ud fra en logisk betragtning er jeg overbevist om, at links i Advertorials har stor SEO-værdi. Alene det forhold, at aktører markerer at deres linkbuilding som Sponseret, giver masse værdifulde data til Google.
F.eks. fortæller det Google, at; (1) Aktøren er en seriøs spiller (Useriøse aktører vil ikke bruge penge på Advertorials), (2) Aktøren planlægger for fremtiden (Google kan stole på, at aktøren ønsker at være en spiller for fremtiden), (3) Aktøren ved bedst hvilke nationale websites, der har størst indflydelse på sin virksomhed og derfor vil Sponserede links hjælpe Google med at identificere hvilke andre websites, der er noget indenfor musikken i det tematiske område (Google ved jo godt, at aktører ikke placerer Sponserede links i Advertorials på værdiløse websites).
Af ovenstående årsager er jeg overbevist om at Sponserede links i Advertorials har SEO-værdi og at Advertorials derfor bør benyttes som et aktivt led i virksomhedens online markedsføring. Ved netop at præmiere Sponserede links i Advertorials, kan Google rent faktisk sætte en effektiv stopper for linkbuilding via PBN og Splogs.
Spørger du de etablerede SEO-bureauer om dette, vil de garanteret modsige mig, som dybest set er meget kritisk til de fleste SEO-bureauers praksis. De fleste SEO-bureauer tjener jo som nævnt mange millioner på at sælge værdiløse og potentielt meget skadelige links til danske virksomheder. Links som absolut strider mod Googles retningslinjer for ordentlig SEO-praksis, og som strider mod SEO-bureauernes bedrevidende.
Nicolas Fredriksen,
SEO-Kritiker & Stifter af 24Tech.dk.
Digital markedsføring ved brug af SEO & Advertorials
Online markedsføring er ikke en gemmeleg, men en kold og kynisk konkurrence om at regere højest i Googles organiske søgeresultater. Digital markedsføring bør ultimativt kun have et formål, nemlig at virksomheden skal tage ejerskab over alle adjektiver, begreber og meta-værdier der kan knyttes til virksomhedens; Brand, tjenester, produkter, ydelser og branche.
Danskernes internethandel har i nyere tid årligt steget med ca. 20 procent. Det siger sig selv, at synlighed i søgemaskinernes organiske søgeresultater er afgørende for at virksomheden kan tappe ind på den voksende internethandel. Virksomheder der ikke tager seriøse spadestik i dag for at styrke morgendagens synlighed i søgemaskinerne vil tabe til konkurrenter, der har forstået alvoren og som satser langsigtet på digital marketing ved brug af SEO og linkbuilding af høj kvalitet.
Effektiv linkbuilding af høj kvalitet opnår man i høj grad ved at investere i Advertorials på websites der er tematisk relevante for virksomhedens forretning. F.eks. vil det være oplagt, at en producent af fluesmækkere, FlyNoMORE Ltd. (flynomore.com), køber Advertorials på Fluesmækker.fly.
Man kan selvfølgelig satse på PR og udsendelse af pressemeddelelser, men sådanne virkemidler har ringe effekt i forhold til hvad det koster at drive PR, producere og udsende pressemeddelelser. Brug af Advertorials som et aktivt led i virksomhedens digitale markedsføring, har derimod vist sig at være yderst effektivt. Og det når det gælder både omkostning og virkning – Bare det at kunne målrette sine pressemeddelelser og få redaktionel omtale på udvalgte medier, har en kæmpe værdi og rummer samtidig interessante muligheder for effektiv online marketing og SEO.
Fordelen med at købe Advertorials på tematisk relevante websites af høj kvalitet indenfor sit tematiske område er, at man også får en kontekstuel relevant ramme (Selve artiklen) om selve fortællingen der omkranser linket i den pågældende Advertorial. Man får således et tematisk og kontekstuelt relevant link, hvilket i Poker vil svare til at man sidder med en Royal Straight Flush, som alle med et minimum af kendskab til Poker, ved er den ultimative vinderhånd.
GDPR har ændret præmisserne for online markedsføring
GDPR-bestemmelserne var reelt sømmet i kisten for traditionel banner-annoncering. Nyhedsmedier og andre sites, der livnærer sig ved banner-annoncering, fik et gok i pengepungen da indførslen om GDPR medførte, at 30 til 40 procent af deres inventory med et enkelt klik forsvandt. At internetbrugerne i stort omfang klikker Afvis på GDPR formularerne når de besøger et website, er et kæmpe problem for både annoncører og de websites som sælger banner-annoncer.
Som følge af GDPR er præmisserne for online markedsføring ændret markant. Fra at kunne målrette og tracke effekterne ved en banner-kampagne, er man i dag nødsaget til at tænke anderledes når man planlægger sine online markedsføringskampagner. Fra at tænke i visninger og konverteringsrater for en kortere kampagneperiode, vil man i dag være nødsaget til at tænke langsigtet og ikke mindst strategisk når man planlægger for online marketing.
Heldigvis er det er dette ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Ærlig talt så havde banner-annoncering udtjent deres relevans længe inden GDPR satte sømmet i kisten. Reklame-bannere er uforholdsmæssigt dyr og ineffektiv marketing. Ja mange tillægger Bannernes evne til at generere Branding, en høj værdi og ja for store etablerede Brands kan der absolut være tale om en høj værdi, men der skal bruges uhyggelig mange millioner på Banner baserede branding-kampagner før man kan forvente en eller anden effekt. Og hvor mange virksomheder har egentlig uhyggelig mange millioner til digital Branding.
Digital marketing bør være langsigtet & strategisk
Der hvor online marketing ved brug af Bannere handler om antal visninger til en bestemt CPM og løbende målinger af konverteringsrater, bør fremtidens online markedsføring handle om langsigtede mål, strategiske valg af marketingkanaler og historiefortælling.
Fremtidens digitale marketing instrument er som tidligere beskrevet, Advertorials og Native Advertising og modsat traditionel banner-annoncering, som er en omkostning, er brug af Advertorials en investering for fremtiden.
Ved brug af Advertorials vil effekterne komme efter noget tid, men til gengæld er der ingen udløbsdato på de positive effekter. Ved at planlægge strategisk og definere alle tematisk relevante online kanaler, der kan levere kontekstuelt relevante Advertorials, kan du maksimere effekterne ved brug af Advertorials i stor skala. Ved at definere meta-værdierne for dit selskab og selskabets produkter og tjenester, kan du skrive drejebogen til alle fortællingerne du vil formidle ved brug af Advertorials.
“Ifølge Readers Digest er annoncering via Advertorials 500 gange så effektivt som annoncering via banner-reklamer. Det er bare om komme i gang og ændre strategien for digital marketing allerede nu. Fremtiden er forankret i fortællingen om virksomheden og værdien af tematisk relevante links”,
Nicolas Fredriksen, stifter af 24Tech.dk og SEO-Kritiker.
Nyheder fra en verden af SEO-værktøj & tips til deres anvendelse
Der findes uttalige SEO-værktøj på markedet og ofte skal man have tungen lige i munden, det store kørekort og være uddannet astronaut for at kunne bruge dem rigtigt. Læg så hertil til, at selv de bedste SEO-værktøj på markedet aldrig kan erstatte arbejdet udført af SEO-kyndige mennesker. Mange SEO-værktøj kan slå sømmet i væggen, men det er altid menneskets SEO-kompetencer, der må afgøre hvor nøjagtigt sømmet skal bankes i væggen.
Brugen af SEO-værktøj er imidlertid udbredt og det med god grund. De kan være gode at have i planlægning og analyser af websidens SEO-strategi. Derfor følger vi også med på nyhederne og bringer seneste nyt om SEO-værktøj, samtidig som vi giver tips og guides til hvordan de kan anvendes optimalt.
Liste over SEO-værktøj
Nedenfor listes de mest anvendte SEO-værktøj i Danmark. Det er især nyheder og tips til anvendelse af disse, du kan forvente at finde her på redaktionen.
- Google Search Console
- Ahrefs
- KWfinder
- Moz Pro
- Majestic SEO
- SEOquake
- Screaming Frog
- Semrush
- Ubersuggest
- EddyBuzz*
* EddyBuzz.com har ejerinteresser i Mobilselskabet Aps, som står bag 24Tech.dk. Redaktionen på 24Tech.dk er imidlertid ikke pålagt at favorisere EddyBuzz.