Smart-produkter er kommet for at blive. Særligt i vores hjem har de lynhurtigt fundet indpas. Det gælder alt fra højtalere med stemmestyrede assistenter og smart-tv til robotplæeklipper og hårde hvidevarer. Men vi er kun i gang med den tidlige begyndelse af historien om smart home.

I de næste mange år er der nemlig udsigt til en enorm udvikling af det smarte hjem, hvor flere af de huslige gøremål bliver erstattet af smarte robotter. Sensorer vil i stigende grad også overvåge flere aspekter af vores liv.

Men hvad er et ‘smart home’ egentlig helt præcist? Og på hvilke måder kan man gøre et hjem smart? Få overblikket her – og så guider vi dig også til, hvad der er af fordele og ulemper ved et smart home.

Definition på smart hjem – hvad er et smart hjem?

Smart home, smart hjem, det intelligente hjem eller hjemmeautomatisering er alle begreber, der henviser til et hjem med internetopkoblede enheder (Internet of Things eller IoT).

På engelsk anvendes også ofte begrebet domotics om det smarte hjem. Domotics er et såkaldt portmanteau-ord – altså en sammensætning af det latinske ord for hjem (domus) og det engelske ord robotics. Begrebet dækker altså over robotter i hjemmet.

Men hvad er et smart hjem helt præcist? Det er dækker i bund og grund over, at du kan fjernstyre en lang række af hjemmets forskellige enheder trådløst – typisk via en app, som kommunikerer med smart-produkterne over Wi-Fi. Enhederne kan også automatiseres, så de udfører forskellige handlinger på faste tidspunkter af døgnet, eller når særlige betingelser er opfyldt.

Listen over internetopkoblede enheder i hjemmet udvides konstant. Herunder kan du se eksempler på, hvilke produktkategorier det smarte hjem kan udstyres med.

Historien om det smarte hjem

Tanken om at gøre hjemmet smart med elektroniske dimser og internetopkoblede husholdningsprodukter er absolut ikke ny. Grundlaget for nutidens automatisering af hjemmet er opfindelsen af mange af de husholdningsapparater, vi i dag tager for givet: I 1901 så den første støvsuger dagens lys. Fire år efter kom den første moderne vaskemaskine, mens det første elektriske køleskab blev en realitet i 1913.

Allerede i 1966 blev den første løsning til at automatisere hjemmets produkter skabt. Det var hjemmecomputeren ECHO IV, som gjorde det muligt blandt andet at styre alle digitalure i hjemmet, hjemmets aircondition og tv-apparater. I 1969 blev Honeywell Kitchen Computer opfundet. Den skulle gøre det nemmere for kvinder at opbevare og tilgå opskrifter, men computeren krævede et to uger langt kursus for at kunne blive betjent og var meget dyr.

I 1975 så den første netværksstandard til at automatisere produkter dagens lys. Den hed X10 og var en kommunikationsprotokol, der via kabler gjorde det muligt at styre enheder – eller lade enheder kommunikere med hinanden. X10 er den dag i dag stadig den mest udbredte standard, og det er stadig muligt at købe X10-kompatible moduler til hjemmet.

I de efterfølgende årtier blev forbrugerelektronik væsentligt billigere, bedre og hurtigere på grund af enorme udviklinger af mikroprocessorer. Det var dog først i starten af årtusindeskiftet, at smart home-konceptet for alvor blev udbredt. Ifølge ABI Research var der i 2002 1,5 millioner smarte hjem i USA. Til sammenligning er der i 2021 hele 260 millioner smarte hjem globalt ifølge Statista. I 2025 ventes det tal at være steget yderligere til 478 millioner.

Fordele ved smart home

De smarte hjem er altså uden tvivl kommet for at blive. Men som med så mange andre teknologiske fremskridt bringer de både fordele og ulemper med sig. Lad os først kigge på fordelene ved smart home.

1. Gør din hverdag lidt nemmere

En af de helt store fordele ved et smart hjem er, at det ganske enkelt er, ja … smart og bekvemt. Et smart home, hvor termostater og/eller varmepumpe selv regulerer temperaturen ud fra vejrforholdene og hvornår man er hjemme, er rart på en travl dag. Man sparer ganske enkelt tid på en masse små praktiske gøremål, som kan løses smartere, når de automatiseres. Forskning peger også på, at smarte hjem kan forbedre ældres livskvalitet.

2. Indbrudstyve undgår hjem med overvågning og alarmsystemer

Et smart hjem med eksempelvis overvågningskameraer, alarmsystem og sensorer forhindrer ikke nødvendigvis, at tyve bryder ind i din bolig og stjæler dyrebare ejendele. Til gengæld har produkterne en afskrækkende effekt.

Undersøgelsen Understanding decisions to burglarize from the offender’s perspective viser nemlig, at 60 procent af dømte indbrudstyve ville vælge at bryde ind i et dårligere sikret hjem, hvis de opdagede, at der var installeret sikkerhedssystemer i en bolig. Og skulle uheldet ske, at en indbrudstyv alligevel bryder ind, kan du være heldig, at overvågningskameraerne kan bruges som bevismateriale, eller at alarmsystemet kan skræmme tyven væk, inden du mister dyrebare ejendele.

3. Høj fleksibilitet: Skab lige det smarte hjem, du ønsker

En anden fordel ved smart homes er, at den enkelte bruger kan skabe lige det smarte hjem, som vedkommende ønsker og har behov for. Er det for eksempel sikkerhed, der er højsædet? Så nøjes du blot med at købe overvågningsudstyr og alarmsystemer. Er det kun smart-belysning – enten blot ved udskiftning af eksisterende pærer eller helt nye internetforbundne lamper – så vælger du også blot det. Vil du også opgradere køkkenet og badeværelset med hårde hvidevarer og husholdningsprodukter, der kan tale sammen med din mobil? Så kan du gøre det. Kun fantasien sætter grænser.

Der er også valgfrihed i forhold til hvilket økosystem man ønsker at bruge. Nogle smart-produkter fungerer blot via Bluetooth, mens andre er udviklet efter proprietære protokoller. Der er for eksempel mulighed for at anvende HomeKit fra Apple, Insteon, Kasa, Lutron Caseta, Lutron RadioRA2, Matter, X-10, Z-Wave og Zigbee.

4. Smarte hjem kan gøre forsikringerne lidt billigere

Smart-produkter kan ganske vist hurtigt løbe op i mange penge. Men netop det, at boligen er smart og eksempelvis afskrækker indbrudstyve fra at bryde ind, er noget, som flere og flere forsikringsselskaber begynder at interessere sig for.

Det er nemlig billigere for forsikringsselskaberne at have kunder med godt sikrede boliger, så derfor kan man være heldig, at ens forsikringsselskab nedsætter forsikringspræmien, hvis man har sikret sit smarte hjem tilstrækkeligt. Der kan altså være mulighed for at spare lidt penge på forsikringen ved at have et smart hjem.

5. Mere effektiv opvarmning af bolig giver lavere elregning

En anden stor fordel ved smart homes er, at de har et lavere energiforbrug end normalt. De smarte produkter kan nemlig regulere energiforbruget langt mere effektivt, end hvis man manuelt skal regulere især varmen i hele boligen.

Med manuel regulering af varmen kan man ofte komme ud for, at boligen er for varm eller kølig. Og når man så er uden for døren, kører varmen ofte alligevel. Men med smarte termostater, varmepumper og ventilationssystemer kan man med såkaldt geofencing-teknologi lade dem tænde automatisk, når eller inden du kommer hjem, og slukke igen, når du forlader boligen, så du ikke bruger unødvendig strøm på at opvarme en tom bolig.

Og når du så er hjemme, foregår opvarmningen så effektivt som muligt. Mange løsninger kan for eksempel selv regulere temperaturen, hvis man åbner et eller flere vindruer, hvor ikke-smarte løsninger ville fortsætte med at opvarme boligen til en ønsket temperatur.

De smartere opvarmningsmetoder giver altså en lavere el- og varmeregning og sparer dig derfor for en masse penge – især på længere sigt.

6. Ældre kan få gavn af smarte produkter

Højteknologiske hjem harmonerer ikke umiddelbart med ældre mennesker, som kan have svært ved at betjene teknologi. Smarte hjem er dog i nogle tilfælde en undtagelse.

Godt nok kan opsætningen af smarte produkter være en udfordring. Men når først produkterne er opsat og fungerer, kan nogle smart-produkter være en rigtig god løsning til ældre. For eksempel kan en smart-dørlås gøre det nemmere at låse døren enten fra telefonen eller ved at tale til en smart-højtaler. Eller også kan lyset tændes og slukkes på samme måde.

Begge ting – og mange andre produkter til hjemmet – kan også automatiseres, så låsen er aktiveret og lyset er tændt i specifikke tidsrum. Gangbesværede kan dermed få gavn af de smarte produkter, som ikke kræver, at brugeren er i lige i nærheden af dem for at betjene dem.

Ulemper ved smart home

Med fordele kommer naturligvis også ulemper – og smart homes er absolut heller ikke helt uden problemer. Herunder kan du se, hvilke ulemper der er forbundet ved at gøre sit hjem smart.

1. Hver eneste enhed i hjemmet udgør en sikkerhedsrisiko

I smart homes kommunikerer de smarte produkter i hjemmet næsten altid via det lokale hjemmenetværk. Ofte er de også forbundet til internettet, så du kan kontrollere enhederne uden for hjemmet. Det er smart og bekvemt, men det udgør også en stor sikkerhedsrisiko.

Hver eneste IoT-produkt i hjemmet er nemlig en mulig indgang for it-kriminelle til at trænge ind i hjemmets netværk og i værste fald få adgang til andre systemer eller personfølsomme oplysninger. Hvert produkt er udstyret med firmware, som producenten skal holde opdateret med sikkerhedsopdateringer. Over tid vil sårbarheder i firmwaren dukke op, og it-kriminelle vil systematisk forsøge at få adgang til fejlramte produkter, som anvendes i millioner af hjem.

I 2020 blev 3,7 millioner overvågningskameraer, babyalarmer og smart-dørklokker offentliggjort på internettet, fordi de alle havde en sårbarhed i P2P-standarden, som gjorde det muligt at lokalisere enhederne online. De fleste af produkterne var fra ukendte, kinesiske firmaer. Det er derfor vigtigt kun at købe produkter fra anerkendte mærker, hvor man kan forvente, at produkterne holdes opdateret i en vis periode.

2. Manglende privatliv

Producenter af nogle IoT-produkter til hjemmet, særligt højtalere, har været kritiseret for at tage lidt for let på brugernes privatliv. Det har længe været en bekymring, at højtalere som Google Home, Apple HomePod og Amazon Alexa lytter med, når folk taler til dem. Og det er sådan set heller ikke helt forkert. Bekymringen om aflytning er todelt.

Først er der et problem med, at mange smart-højtalere lytter med på tidspunkter, hvor de ikke bør. Højtalerne er designet til kun at aktivere mikrofonen, når brugeren siger en bestemt kommando, for eksempel ”Ok Google”. Men ofte – cirka en gang i timen, når en film eller lignende tv-indhold afspilles i nærheden – aktiveres højtalernes lyttefunktion ved en fejl. Det viser undersøgelsen When speakers are all ears fra 2020. Dermed kan systemerne komme til at lytte på ting, som brugerne siger, uden at de er klar over, at højtalerne lytter med i få sekunder.

Den anden del af problemet er, at mennesker også lytter til en lille andel af optagelserne fra højtalerne for at forbedre stemmeassistenterne.

Smart-produkter i hjemmet er også en udfordring for brugernes privatliv, fordi de hver især indsamler en mængde data. Disse data kan i sig selv måske ikke sige meget om brugerens gøren og laden, men sammen med mange andre enheder i hjemmet kan de give en meget præcis kortlægning af, hvem brugeren af enhederne er, og hvad vedkommende foretager sig. De kan derfor bruges til bedre målrettet markedsføring eller i værste fald af it-kriminelle med onde hensigter til at videresælge personfølsomme oplysninger om brugere eller udnytte sårbarheder til at få adgang til mange data, som enhederne dybest set ikke behøvede at indsamle.

3. Dyrt i indkøb – men kan tjene sig hjem igen

Hvis man vil opgradere hele hjemmet med smart-produkter, må man indstille sig på, at det bliver en dyr affære. Smart-produkter er nemlig, ikke overraskende, dyrere end de ikke-smarte pendanter. Hvor de billigste smart-pærer kan fås for omkring 60-70 kroner, koster en ganske almindelig LED-pære til sammenligning fås for helt ned til 10 kroner.

Og sådan gælder det også for mange andre produktkategorier. Opvaskemaskine, køleskab, tørretumbler, højtaler, aircondition, termostat og tv er alle dyrere, når de skal kunne kommunikere over internettet og tale sammen med alverdens produkter og apps.

Til gengæld kan du også tjene nogle af udgifterne hjem igen ved at nogle af produkterne kan reducere dit strøm- og varmeforbrug.

4. Kræver en god internetforbindelse og god router

Når man har et smart hjem, stiller det også nogle krav til internetforbindelsen og netværksudstyret. Under alle omstændigheder er det vigtigt at have en stabil internetforbindelse med en høj oppetid. Hvis internettet ryger i tide og utide, vil mange af IoT-produkterne i hjemmet ikke virke, og det vil være til stor frustration. Det er derfor også vigtigt at have en eller flere routere, der kan sikre hjemmet med en god WiFi-forbindelse i alle kroge.

Nogle IoT-løsninger anvender en protokol, hvor der er opsat en såkaldt bridge eller hub i hjemmet. Det kender man fra eksempelvis Philips Hue, IKEA TRÅDFRI, Nordlux, Zigbee eller Z-Wave Bridge. Formålet med en bridge er, at den håndterer forbindelsen til alle de enkelte produkter i hjemmet, hvilket aflaster den normale router i hjemmet. Andre smart-produkter forbinder direkte til den enkelte router. Forestil dig et hjem fyldt med smart-pærer og mange andre smarte produkter og ikke mindst en række computere, telefoner og tv. Det løber pludselig op i rigtigt mange forbindelser, som routeren skal håndtere. Mange moderne routere kan håndtere omkring 250 enheder, men det er ikke ensbetydende med, at det er en god idé at forbinde 50 enheder til en billig standardrouter. Routerens båndbredde deles nemlig ud på samtlige forbindelser (klienter), så du risikerer at opleve en rigtig sløv forbindelse, hvis ikke netværksforbindelsen og routeren understøtter en høj båndbredde.

5. Opsætning af smart home kræver lidt teknologisk snilde

Hvis man ikke er teknisk kyndig, kan det være vanskeligt at komme i gang med smart-produkter til hjemmet. Godt nok bliver opsætningen af produkter hele tiden mere og mere brugervenlig og gnidningsfri. Mange er dog ikke fortrolige med at rode med elektronik og opsætte enheder på hjemmenetværket. Derfor kan det for manges vedkommende være nødvendigt at få assistance til opsætningen af produkterne.

Når først et smart hjem er opsat, bør det dog være muligt for rigtigt mange at få gavn af enhederne i dagligdagen. Udfordringen kan dog være, at det kan være nødvendigt med it-hjælp hver gang der er problemer med teknikken.

6. Ikke alle enheder taler sammen med hinanden

En ulempe med smarte hjem er, at man ofte er nødt til at gå all in på en protokol for at sikre, at alle produkter kan tale med hinanden.

Nogle teknologier er udviklet til at virke bedst med producentens egen app og har kun begrænset funktionalitet i andre apps såsom Home fra Google, Hjem fra Apple og SmartThings fra Samsung. Man skal derfor være opmærksom på, hvilke protokoller og hvilke apps de enkelte smart-produkter understøtter. Ellers kan man risikere, at produkterne skal betjenes med flere apps og ikke kan kommunikere ordentligt med hinanden.

Sådan ser fremtidens smart home ud

Det smarte hjem udvikler sig lynhurtigt ligesom al anden teknologi. Hvad der var helt nyt for fem år siden, bliver hurtigt allemandseje og hverdag. Det smarte hjem står over for en spændende fremtid, hvor der er rum for masser af udvikling.

Den helt centrale teknologi I fremtidens smarte hjem bliver kunstig intelligens. I løbet af 2030’erne forventes kunstig intelligens at gøre det muligt for de smarteste hjem at lære om beboernes behov, inden de overhovedet sætter ord på dem eller hiver telefonen op af lommen for selv at aktivere et apparat.

Stemmestyrede assistenter vil fortsat være en vigtig del af fremtidens smarte hjem, men de vil være væsentligt smartere end i dag og vil være bedre til at føre naturlige dialoger og forstå, hvad du mener.

Robotter vil overtage huslige opgaver

En lang række af de trivielle pligter, der er i en bolig, ventes at blive overtaget af robotter og sensorer. I dag er vi allerede godt i gang med at lade robotter overtage de huslige pligter. For eksempel er der robotstøvsugere, som endda også kan vaske gulvet, og robotstøvsugere.

Allerede om 10 år vil vi måske se internetforbundne produkter, der kan fornemme deres omgivelser, og som vi ikke længere behøver styre på nogen måde. De fornemmer selv, om der er behov for at vaske gulvet, pudse vinduer eller endda fjerne støv eller endda selv vaske, tørre og lægge tøj sammen. Og udenfor kan robotplæneklipperen køre, når græsset er vokset højt nok, ligesom blomsterne kan vandes, når vejret er til det.

Flere sensorer vil gøre vores dagligdag nemmere

En komponent, som vil spille en afgørende rolle i fremtidens smarte hjem, er sensoren. I de næste mange år vil smart homes blive udstyret med mange flere sensorer, som overvåger og måler specifikke ting.

Eksisterende sensorer såsom røgalarmer, luftkvalitetsmåler og bevægelsessensorer vil få en større betydning. For eksempel kan en røgalarm, der registrerer en gaslækage, aktivere åbning af vinduer, så risikoen for en farlig eksplosion reduceres. Samtidig vil der også blive anvendt sensorer til helt nye formål. For eksempel kan toiletter komme med sensorer, som kan overvåge og undersøge beboernes urin og/eller afføring for sygdomme, inden vandet skyldes ud.

Køleskabet kan også blive udstyret med en sensor og et kamera, der hele tiden overvåger dit indtag af drikke- og fødevarer. Det kan foreslå sundere alternativer, hvis man er lidt for fristet af søde sager. På samme måde kan medicinskabet også overvåde dit indtag af medicin, så du ikke glemmer den daglige medicinering.

Sensorer vil også spille en større rolle i konstruktionen af fremtidige huse, hvor der eksempelvis kan være sensorer, som kan advare om blandt andet vandskade fra eksempelvis vaskemaskinen eller skadedyrsangreb længe før man ellers ville opdage skaderne. De særligt avancerede smart homes vil tilmed være i stand til selv at rekvirere den nødvendige hjælp i tilfælde af problemer, hvis uheldet skulle ske.

Se også: Seneste nyt om smart home og smart work